|
SUNDHEDSVÆSENET mangler helhed. Sundhedsvæsenet mangler ikke midler. Der er ikke brug for mere medicin, dyrt apparatur eller flere specialister. Tværtimod.
Jo mere medicin og kompliceret behandling, som patienterne udsættes for, desto flere skavanker vil opstå. I stedet for at uddanne flere specialister, skal man hellere bruge ressourcerne på forebyggelse og sundhedsfremme, så vil man få meget mere livskvalitet for pengene.
Man bør reagere hurtigere ved sygdom og udnytte kroppens egne selvhelbredende kræfter i stedet for at vente på, at problemet er blevet så stort, at der skal dyr specialbehandling til. Som eksempel kan man tage en hoftepatient, som indstilles til operation. Denne patient har måske haft ondt i hoften i 5-10 år forinden, men den eneste behandling, som kan tilbydes i sundhedsvæsenet, er smertestillende medicin. Læger uddannes ikke til at rådgive om, at ændring af livsstil kan få smerten væk. Faktum er, at hoftepatienter ofte er personer, som ikke kan sidde stille. I stedet for piller burde patienten bl.a. ordineres pauser, så hoften får ro til at restituere sig selv. Patienterne skal også lære at tage større medansvar for eget helbred.
Et holistisk syn
I dagens sundhedsvæsen ser man symptomatisk på sygdom, hvilket skaber bivirkninger for patienterne. Man burde se sygdom mere holistisk, dvs. se symptomerne i en større sammenhæng. Man kan samtidig opnå langt bedre resultater, hvis man ikke kun fokuserer på patientens hovedsymptom, men i stedet ser mennesket i en sammenhæng; fysisk, psykisk og socialt m.v.
Inden for alternativ behandling er der allerede udviklet diagnoseredskaber og behandlingsmetoder, hvor man afbalancerer hele mennesket i ét forløb.
|